Ring ✆ 2670 1234, døgnvagt efter kl 16 samt weekend & helligdage

Ring her / Tap to Call
Home » Priser » Salgs- og leveringsbetingelser

Salgs- og leveringsbetingelser

Generelt       uk
Medmindre andet skriftligt aftales gælder disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser for alle aftaler med Vvsmanden (herefter benævnt  virksomheden).

Ydelser
Med mindre andet er aftalt indgås en aftale om udførelse af tilbuds-arbejde ved kundens accept af ordrebekræftelsen.
Ekstraarbejder aftales ved en tillægsaftale og afregnes særskilt.

Ved alle andre arbejder herunder akutte tilfælde “døgnvagt” udføres arbejdet på baggrund af kundens telefoniske oplysninger.
*Der er ikke fortrydelsesret, hvis ydelsen udføres inden fortrydelsesfristen udløber.

Arbejde, Overslag & Ordre
Alle beløbsangivelser er i danske kroner, og er inklusive moms for forbrugere men eksklusive fragt, gebyrer og parkeringsafgift.

Med mindre andet er aftalt, er den angivne pris et estimeret og vejledende prisoverslag, hvorfor der tages forbehold for, at der kan fremkomme en højere endelig pris.

Med mindre andet er skriftligt aftalt udføres ydelsen efter regning på timebasis med tillæg af materialeudgifter mv.

Med mindre andet er aftalt, er virksomhedens prisoverslag/tilbud, gældende i 8 dage regnet fra datoen for fremsendelse af ordrebekræftelsen. Virksomheden er alene bundet af indholdet af ordrebekræftelsen.

Hvis du har bestilt arbejde og eller produkter telefonisk, via mail eller kontakt formularen på hjemmesiden og anmodet om at installationen påbegyndes inden 14 dage dvs. inden for den periode hvor du har mulighed for at fortryde købet, og du efterfølgende vælger at fortryde købet, vil du blive pålagt at betale for den del af ydelsen der allerede er leveret.
*Fortrydelsesretten gælder ikke, når varen er monteret eller taget i brug.

Er der oplyst fejlagtige oplysninger eller bestilt et produkt der ikke kan installeres, således at installationen ikke kan gennemføres, påføres der gebyr kr. 1.500 til dækning af forgæves kørsel m.m. Er du i tvivl om produktet kan installeres, skal du forinden søge rådgivning hos virksomheden. Generelt er det dit ansvar som kunde at læse produkt- og installationsbeskrivelsen så du er klar over hvilke tekniske krav produktet medfører. 

Virksomheden påtager sig intet funktions eller andet ansvar for kunde leverencer.

Der afregnes for det *samlede tidsforbrug ved faktura udskrivning indeholdende ordremodtagelse, igangsættelse af den pågældende montør, kørsel, tlf/sms,   afhentning af materialer, udfyldelse af myndighedspålagt kvalitetssikringspapirer, arkivering til garantiordning, udpakning og evt. rensning af forbrugt værktøj, bortkørsel af affald samt andre forberedende og afsluttende opgaver.

Vagtudkald “døgnvagt” ml. 15.00 – 07.00 samt weekend indeholder op til 2 timer og afregnes for det *samlede tidsforbrug, herefter pr. påbegyndt time.

Der afregnes 10 pct. af overslags-/tilbudssummen ved afbestilling efter aftalens indgåelse.

Afbud af et bestilt servicebesøg skal meddeles senest 3 hverdage før aftalt tid. Udeblivelse eller afbud senere end anført afregnes altid som et forgæves besøg og faktureres med den afsatte tid dog minimum 2 timer.

Afbud af et servicebesøg bestilt samme dag afregnes med et forgæves besøg svarende til den afsatte arbejdstid dog maksimalt 4 timer.

Betalingsbetingelser
Betaling afregnes ved arbejdets udførelse, hvorefter fakturaen eftersendes.
Virksomheden forbeholder sig retten til a-conto fakturering, og til at kræve sikkerhedsstillelse.

Et eventuelt modkrav, herunder eventuelle mangelbeføjelser, berettiger ikke kunden til hel- eller delvis modregning eller tilbageholdelse af det forfaldne beløb.

Eventuel rabat bortfalder såfremt alle udeståender ikke er betalt rettidigt.

Arbejde afregnes pr. påbegyndt 1⁄2 time, dog minimum 1 time og afregnes for det samlede tidsforbrug ved fakturaudskrivning indeholdende ordremodtagelse, igangsættelse af den pågældende montør, tilkørsel, frakørsel, afhentning af materialer, pakning af bil, udfyldelse af myndighedspålagt kvalitetssikringspapirer, arkivering til garantiordning samt andre forberedende og afsluttende opgaver.
Specielt værktøj såsom rensemaskiner, nedbrydnings værktøjer afregnes særskilt.

Ved manglende betaling af forfaldne fakturaer, konkurs, rekonstruktion, manglende betryggende sikkerhedsstillelse eller kundens økonomiske forhold i øvrigt, forbeholder virksomheden sig retten til straks at standse arbejderne eller ophæve aftalen. 
Virksomheden forbeholder sig ejendomsretten til enhver leverance indtil fuld betaling er sket.

Betalingsmisligholdelse er altid væsentlig.

Betales forfaldne beløb ikke rettidigt, påløber fra forfaldsdato en månedlig rente på 2% per påbegyndt måned.

Arbejdets udførelse
Virksomheden bestræber sig på at tilrettelægge arbejdet hensigtsmæssigt og udføre arbejdet inden for den estimerede og vejledende tidsplan. Der tages forbehold for, at ekstraarbejder, usædvanlige forhold ved byggeriet eller uforudsete hændelser mv., kan forlænge den estimerede og vejledende tidsplan samt pris.
Du bedes sørge for at arbejdsområdet er ryddet for indbo, virksomheden påtager sig intet ansvar for skade herpå.

Der tages forbehold for eksisterende materialers holdbarhed i forbindelse med arbejde, funktion og genmontering. For ikke oplyste installationer, kabelføringer m.v. beliggende i arbejdsområdet påtager virksomheden sig intet ansvar i tilfælde af beskadigelse under opgavens udførelse. 

Reklamation
Kunden skal reklamere skriftligt og hurtigst muligt efter manglerne opdages eller burde have været opdaget, og senest 8 dage efter arbejdets afslutning.

Virksomheden er berettiget til at foretage afhjælpning af evt. mangler, som fremkommer inden reklamationsfristens udløber, eller meddele køber et forholdsmæssigt afslag.

I tilfælde af reklamation er køber ikke berettiget til at disponere over det leverede eller returnere dette til virksomheden uden dennes skriftlige godkendelse.

Ved uberettiget reklamation vil virksomheden fakturere køber for medgået tid og omkostninger.

Andre vigtige betingelser
Virksomheden er kun ansvarlig for produktansvar efter de ufravigelige regler i den danske produktansvarslov, og er under ingen omstændigheder ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste, følgeskader eller andet indirekte tab eller omkostninger.

Virksomhedens ansvar for mangler eller anden erstatning er begrænset og  maksimeret til det fakturerede beløb.

Erstatningskrav mod virksomheden skal være rejst senest 12 måneder efter afleveringsforretning/arbejdets afslutning ellers bortfalder erstatningskravet.
Virksomheden er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre som indtræder medens varen er i købers besiddelse.

Skader grundet manglende vedligeholdelse eller eftersyn af produktet dækkes ikke. 

Hvis enkelte bestemmelser i nærværende salgs- og leveringsbetingelser bliver ugyldige eller uvirksomme, berører dette ikke gyldigheden af øvrige bestemmelser.
Vi forbeholder os ret til uden varsel at ændre disse vilkår, evt. ændringer udgives på denne hjemmeside og træder straks i kraft. Derfor bør du læse disse vilkår inden du bestiller arbejde hos os. 

Service- og vedligeholdelse
Vi henviser til fabrikantens anvisning og vejledning.

Tvister
Tvister som ikke kan løses i mindelighed, afgøres ved Dansk ret.